tirsdag den 13. december 2011

Billeder fra messe


Forleden var vi til messe, og her er lidt billeder af de lækre, sjove og skæve ting vi så, samt lidt stemnings- / inspirationsbilleder
Håber I nyder den dejlige juletid :o)










tirsdag den 29. november 2011

Minimalistisk adventskrans

Da vi jo rundede 1. søndag i advent i søndags, har vi fået vores adventskrans op og hænge.
De senere år har vi haft grankranse pyntet med stiklys, silkesløjfer osv., så I år skulle det være anderledes. Derudover har vores adventskrans altid stået på fad, og jeg er vokset op med store flotte adventskranse som hang ned fra loftet.
Da jeg var ved den lokale blomsterbutik, Holms blomster & livsstil, i starten af november havde de de her smukke metalkranse til at hænge. Den ene købte jeg som gave til en veninde (har desværre ikke noget billede af den). Den er så skrøbeligt og feminin at se på. Til os selv købte jeg en mere rå, hvor jeg selv kunne bestemme helt hvilken stemning den skulle give, udover hyggen som stearinlysene giver.
Den har jeg valgt at pynte MEGET sparsomt, da jeg samtidig har gang i et projekt med en halmkrans fyldt af julekugler til døren.
Mit eneste "øv" er at den ikke har en større omkreds, det er mit ønske til næste år ;o)
Resultatet af den sparsomme og minimalistiske adventskrans er denne:







Glædelige jul til jer alle...



lørdag den 19. november 2011

Den spiselige Hibiscus

Jeg har 2 fine Hibiscus til at stå på vores kontor, og forleden var der denne fine blomst på. Syntes det er skønt hvor farverig Hibiscus er, bare se dette gartneri.
Jeg har lavet Hibiscus sirup, ligesom Begitte, da jeg er igang med at teste hvad det kan bruges I. Indtil videre har jeg lavet blodrøde muffins med lyserød hibiscus creme, men har ikke taget billeder. Dem får I at se, når det er lidt smukkere udført end testversionerne.

Jeg var forresten på besøg hos min friske 85-årige Farmor sidste weekenden, og så hendes ca. 1,3 meter høje opstammet Hibiscus. SIKKE en krone, sikke et træ. Hun fortalte at min farfar og hende havde fået det af min farmors veninde (Else fra Helsingør), for mange mange år tilbage. Så havde det ellers bare stået hjemme hos dem, og var blevet plantet om af flere gange. Hun vidste dog godt ikke at man kan spise dem, og så ret skeptisk på mig, da jeg fortalte det. Tror dog ikke det er noget hun har tænkt sig at prøve.
Jeg har desværre ikke fået taget et billede, men skal have gjort det næste gang, for (igen) SIKKE et træ

fredag den 18. november 2011

Så kom frosten

Syntes lige I også skulle se disse billeder jeg tog forleden i haven. Syntes det er noget smukt på den måde frosten sidder på blomster og planter. Det er lidt ligesom når kvinder bruger smykker eller make-up, så giver det bare det der sidste. Håber I forstår...!?
Syntes at frosten fremhæver alt det smukke ved haven, ligesom smykker eller make-up' gør ved kvinder

(Husk at I kan klikke på billederne, for at se dem større, og derved se alle de smukke detaljer)

tirsdag den 1. november 2011

Jeg må overgive mig...

Jeg har det lidt ligesom Begitte, og sikkert som mange andre, jeg har nogle blomster som jeg foretrækker frem for andre. Dog har jeg valgt at udfordre mig selv, og prøve blomster jeg normalt ikke ville have valgt.
Jeg er vokset op med en mor som på ingen måde kan lide julestjerner, og da jeg så Princettia første gang, tænkte jeg bare "ja ja en moderne julestjerne".
Mit første forsøg er Princettia, og jeg må faktisk indrømme at jeg er "faldet til patten" og faktisk syntes det er en fin plante, som først ligner en simpel plante, men kigger man nærmere så er der fine detaljer. Prøv fx. at se midten af blomsterhovedet. Der er bl.a. den lille detalje med de lidt mørkere blade i den lyserøde variant.



Jeg valgte nogle forskellige størrelser og skjulere, både mine cementskjulere, men også zink- og keramikskjulere med struktur i. Samlet er de fede, men hver for sig er de også flotte.
Kan faktisk godt lide at man kan bruge så mange forskellige skjuler og derved udtryk til Princettiaen, hvor at nogle planter har lidt en tendens til at "ønske" sig en bestemt slag skjuler, for at fuldende et udtryk. Det her er jo selvfølgelig op til den enkelte samt stil.


Jeg indrømmer gerne at jeg er doven anlagt, og derved også være doven når det kommer til blomster. Selvfølgelig bliver der også lavet dekorationer, men jeg er mest til at sætte planten direkte i en skjuler og haps haps så er der s.. (naps)... skjuler med plante. Måske et lille bånd eller en figur i, også er den hjemme
Derfor bliver jeg også glad når jeg kan bruge en skjuler til flere planter, og derved få det til at se ud af meget. Denne gang er planterne bare sat i, men der skal ingenting til for at få en plante til at se ud af meget mere end den gør i sig selv. Se f.eks. nedenstående skjuler, hvor jeg både har fundet den i miniskjuler, 11cm. skjuler og et fad



mandag den 31. oktober 2011

Hibiscus/Hawaii blomst

Hibiscus/Hawaii blomst er endnu en af de planter vi skal holde øje med.
Hvorfor???
Ideen i at ens prydplante også kan andvendes til madlavning er intet mindre end fantastisk :-) dog skal planten stå 6 måneder hjemme hos mig før jeg kan bruge den i madlavning.

Derudover synes jeg at planten er intet mindre end SKØN i denne rustikke turkise skjuler.

Jeg har i weekenden lavet hibiscus sirup, som er fantastisk i flere sammenhænge. Udover det er fyldt med antioxidanter, er det hos os en kæmpe succes som:
  • Lidt hibiscussaft i et glas koldt hvidvin smager fantastisk.
  • Ungerne drikker rød sodavand med stor fornøjelse og jeg serverer det med god samvitighed.
  • hibiscusglasur, smuk farve uden kunstige farvestoffer.
Glæder mig til at udforske hibiscus og dens muligheder :-)

Opskrift på hibiscus sirup:
4 dl vand
4 spsk tørrede hibiscusblade (købes pt i økologiske forretninger)
1 dl sukker
Bladene og vandet koges op. Lad det simre ca. 10 min. Si bladene fra og kog saften op med sukkeret. Kog saften ind til sirup indtil væsken er halveret.
god fornøjelse :-)





Romantisk borddækning

At invitere gæster og sidde ved et veldækket bord nyder jeg meget. Jeg slapper af med det og elsker at nusse gøre noget særligt ved borddækningen.
Finde de gamle arvestykker frem, min farmors gamle vinglas, gamle sølvgafler, det hele må gerne virke lidt ukorrant og tilfældigt (og selvfølgelig er det hele nøje planlagt ;-)) Derfor skal bordpynten også have et simpelt enkelt look.

Bordet er pyntet med kalanchoe, blomsterne er utrolig smukke, enkle og har en fantastisk holdbarhed også som afskåren. For at understrege mit tema med arvestykker, vælger jeg at bruge så mange forskellige glas som muligt, forskellige størrelser og former.

En lille vase på hver kuvert giver en særlig velkomst

Der er i de senere år, udviklet nogle fantastiske kalanchoe, nu er der virkelig alle muligheder for at finde holdbare fede planter. Se alle de fede sorter og få mange ideer til bordpynt, dekorering af dit hjem på  www.queen.dk
   

Romantiske princettia - den moderne julestjerne.

Mit hjem ville aldrig fungere uden blomster, blomster skaber liv og fornyelse, stemning og hygge. Dog har jeg favorit blomster, samt blomster jeg finder svært at have i mit hjem. Men jeg har taget udfordringen op og valgt at alle blomster kan fungere hos mig. Det handler om at finde den rigtige skjuler, det rigtige tilbehør, den rigtige placering.

En af de nye spændende blomster, der virkelig vinder ind på markedet er princettia, en super sød feminin 'julestjerne' i smukke pink og lyserøde nuancer.



Mini princettia i zinkfad med mos grene og kastanjer


Princettia i glas med mos og flot bånd, gør planterne endnu mere romantiske

søndag den 30. oktober 2011

Fine cyclamen

Jeg har 4 lækre micro cyclamen til at stå inde i soveværelset.
Syntes at de er så fine og nærmest skrøbelige at se på. Selve blomsten er så fin og tynd og bladene er lidt tykke og har flot struktur og farve.
Den måde blomsterhovedet "hænger" syntes jeg er en skøn detalje og gør denne plante anderledes og iøjefalden. Det her er en rigtig tøseblomst, og jeg syntes det bør være i alle kvinders hjem.
Prøv også lige at se skjulerne. De er købt i Bilka. Syntes de er fede på hver sin måde, fra den romantiske sølv skjuler til den grove cement skjuler. De giver begge noget til blomsten, fra at gøre dem romantisk (sølv skjuler) til at give et nordisk udseende (cement skjuler).

Håber I kan overleve billedmekka nedenfor, men havde svært ved at vælge.....





 

Til sidst de fine blade

tirsdag den 25. oktober 2011

Græskar

Jeg har desværre ikke haft tid i år til at skære græskar, selvom jeg syntes det er så sjovt (for alle aldre).
Derfor bliver billederne desværre fra sidste års udskæringer. Min favorit er egentlig en ret enkel variant. Det er den variant hvor det store græskar "æder" det lille.


Synes det er fedt at kigge google "pumpkin carving", og se alle de ENORM flotte udskæringer. Der er jo helt vildt hvad folk kan finde på.
Hvad har I fundet på? Smid en kommentar, gerne med links til jeres foto.

Når vi nu er igang med at snakke udskæringer, så har jeg på et tidspunkt set udskæringer fra den danske repræsentant til VM (tror jeg). Det er jo vildt hvad han kunne. Der var både delfiner, palmer etc. etc.
Fantastisk kreative mennesker er altid skønne at få masser af positiv inspiration fra :O)

// Trine

Velkommen til vores univers....

I vores velkomst índlæg vil vi kort skrive om hvem vi er og hvad vi vil med denne blog.

Vi er 2 kollegaer, Begitte & Trine, som arbejder i Dansk Supermarked. Vi har begge en interesse for boligen og især blomster. Denne interesse er årsagen til denne blog, hvor vi gerne vil vise alle jer de fede ting, vi finder og laver. Håber I vil blive inspireret og inspirere os tilbage med holdninger og ideer.

Vi elsker den måde blomsterne giver liv til et hjem, og samtidig gør det hyggeligt og tilføjer en form for tryghed.
Blomster kan fås i mange farver, former og "genrer", og der er en blomst eller plante til ethvert hjem.
Vi vil skrive om de blomster/planter, vi selv har i vores hjem, hvordan vi bruger dem, nye blomster vi finder og ser. Der vil også komme indlæg om boligindretning

De bedste hilsner

Begitte & Trine